Kort om mig
Jeg hedder Mari-Ann Munch. Jeg bor Rådhusparken 43 sammen med min bedre halvdel, to skønne unger på 10 og 11 år samt kaninerne Ejgil og Magic, som futter frit rundt på vores terrasse. Som person er jeg smilende, rolig og rummelig. Jeg elsker en god krimi, at bage, og så har jeg for nyligt kastet mig ud i strikningens lidt svære kunst.
Erfaring
Mit hjerte har altid banket for arbejdet med børn. Jeg uddannede mig derfor tilbage i 2001 til lærer, hvorefter jeg havde glæden af at være indskolings- og siden børnehaveklasselærer de følgende 18 år. I 2020 var tiden inde til, at jeg ville prøve noget nyt. Jeg fik derfor igennem BUPL dispensation fra uddannelseskravet og har siden arbejde som vuggestuepædagog i skønne Kirsebærgården.
At arbejde med de mindste børn er noget, jeg i den grad nyder. Nu ønsker jeg imidlertid at gøre det på en ny måde - nemlig fra mit eget hjem.